Udstykning af grunde
Al udstykning af grunde, foretages af en beskikket landinspektør, når en del af en ejendom skal afhændes, pantsættes særskilt eller anvendes af andenmand i mere end 30 år.
De fleste udstykningssager handler om udstykninger af parcel- og sommerhusgrunde, erhvervsarealer og frastykning af landbrugsbygninger og jorder.
Alle ændringer af matrikelgrænser kræver en landinspektør. Landinspektøren har autorisation til at sikre, at alle forskrifter overholdes og at registreringer sker efter forskrifterne hos de korrekte institutioner.
Landinspektøren finder den bedste løsning
En landinspektør kan hjælpe med at finde den bedste løsning, når en ejendom skal udstykkes til flere grunde. Det er landinspektøren, der hjælper med at indhente både forhåndstilladelse hos pågældende kommune til skelændring, samt endelig godkendelse hos geodatastyrelsen. Det er altid en fordel at indhente forhåndsgodkendelse for at sikre mod unødvendige udgifter i tilfælde af afslag.
En udstykning af en grund kan foregå på mange måder. Det kan være alt fra en udstykning af et mindre projekt på 1-3 grunde, til et større byggeprojekt på 50-100 grunde.
Udstykning af grunde sker både, når ejendom skal udstykkes til bebyggelse, erhvervsejendomme, landbrug eller andre formål. Det kan være, når hele eller dele af en ejendom overføres til anden, to ejendomme lægges sammen til én. Eller i tilfælde af ejendomsudvikling, hvor der udstykkes grunde til:
- parcelhus- eller sommerhusgrunde
- rækkehuse
- erhvervsejendomme
- ny bebyggelse med og uden beboelse på landbrugsejendomme
- vindmøller
- vandboringer
- pumpestationer
- rammeparceller til erhvervs- eller boligformål
For parcelhus- og sommerhusgrunde er der fastlagt mindste-grundstørrelser, man skal være opmærksomme på i forbindelse med udstykning:
- 700 m² for parcelhusgrunde (åben-lav)
- 1200 m² for sommerhusgrunde
Fastlæggelse af andre grundstørrelser vil landinspektøren rådgive om i henhold til lovgivning på området og grundens planlagte udnyttelse. Landinspektøren undersøger lovgivning, lokalplaner, tinglyste servitutter m.m. angående den aktuelle udstykning, udfærdiger de rette dokumenter og indhenter tilladelse til udstykning.
Lovgivning, lokalplan og registreringer
Ligeledes kan udstykninger skulle overholde en række forskellige forskrifter i henhold til lokalplanen.
Den kommunale lokalplan bestemmer, hvorledes der kan udstykkes, samt til hvilken brug. Lokalplanen kan findes på den pågældende kommunes hjemmeside, lokalplansportal eller lignende.
Du kan også kontakte kommunen, hvor lokalplaner og bestemmelse om byggeri sædvanligvis hører under miljø og teknikforvaltningen, der kan hjælpe ved spørgsmål.
Bestemmelserne i en tinglyst servitut/deklaration på ejendommen kan også have indflydelse på mulighederne for at udstykke en ejendom. Du kan undersøge, hvilke tinglysninger, der findes på din ejendom på www.tinglysning.dk.
Hvis din ejendom ikke er pålagt særlige bestemmelser under hverken tinglysning eller lokalplan, gælder byggelovens almindelige regler om udstykning.
Økonomiske aspekter ved udstykning
Det er også vigtigt at være opmærksom på økonomiske aspekter ved udstykning. Hvis du udstykker en grund fra din ejendomsparcel, falder værdien af din ejendom naturligvis. Der vil også være ændringer i beskatningen af din ejendom.
Med stigende grund- og huspriser i Danmarks største byer, som for eksempel Aalborg, Aarhus, Odense og København – men også i mindre udkantsbyer, er der dog tit en økonomisk gevinst for den, der får opgaven udført med korrekt rådgivning af en erfaren landinspektør.
Landmåleren opmåler og afmærker de gamle skel, så udstykning tilknyttes eksisterende skel og nabolodsejere orienteres om skelfastlæggelse.
Sagen registreres ved geodatastyrelsen og tinglysningsretten, og landinspektøren sørger for at eksisterende servitutter fordeles korrekt på nye matrikler, samt registrerer sagen ved kommunens ejendomsbeskatning.
