Skelforretning

En skelforretning drejer sig om at fastlægge skellets placering mellem to naboejendomme, hvis naboerne er uenige om ejendomsgrænsens placering. En landinspektør kan indledningsvist forsøge at fastlægge skellet og opnå accept til denne fastlæggelse fra begge naboer.

Hvis en eller begge parter ikke vil acceptere skelfastlæggelsen, kan parterne bede en uvildig landinspektør om at afholde en såkaldt skelforretning.

En skelforretning foregår ved, at en landinspektør afmærker skellets placering i forhold til matrikelkortet. Derefter kan landinspektøren tage stilling til, om skellet har flyttet sig på baggrund af hævd, under ejendommens nuværende forhold og brug.

 

14 dages varsel ved indkaldelse

Ved indkaldelse til skelforretning skal landinspektøren give ejendomsejerne et varsel på mindst 14 dage. Dette gælder også, hvis forretningen er rekvireret af en anden end ejerne, da rekvirenten i så fald skal indkaldes med samme varsel.

Landinspektøren har ansvaret for at sikre, at indkaldelsen er modtaget af alle relevante parter inden for den fastsatte frist.

Desuden skal landinspektøren informere parterne om muligheden for, at hegnsynsmænd kan deltage i skelforretningen, hvis dette ønskes.

 

Få hjælp til hævd

Hævd er en rettighed til et areal eller en grund. Man kan opnå brugshævd, som for eksempel retten til at benytte en vej eller sti. Eller ejendomsret, hvilket indebærer, at man bliver ejer af området baseret på langvarig brug.

For at få hævd på en grund eller dele af en grund, kræves der, at man har brugt området eller udøvet ejerrettigheder over området i en længere periode, uden at ejeren har gjort indsigelser over brug eller udøvelse af ejerrettigheder.

For at opnå hævd, kræves der anvendelse af arealet på en periode over 20-50 år.

Vinder man hævd over et område, opnår man således rettigheder til at benytte arealet på samme vis, som man har gjort gennem hele perioden.

Se reglerne for hævd.

    Jeg er

    Landinspektør til skelforretning

    Skelforretningen skal udføres af en beskikket landinspektør. Det er en domstolslignende proces, der fastlægger ejendomsgrænsen mellem to ejendomme. Afgørelsen er bindende for grundejerne, men kan ankes til byretten.

    Der kan ikke anlægges retssag om skellets placering før en skelforretning er afgjort. Det vil sige, at ved uenighed om skellets placering, skal der udføres en skelforretning, før parterne kan føre sagen i retten.

    Landinspektøren udfører sit arbejde med afsæt i Udstykningsloven, jf. Bekendtgørelse om skelforretninger.

    Afgørelsen baseres primært på de oprindelige måleoplysninger fra matriklen, som udgør fundamentet for landinspektørens vurdering.

    De oprindelige måleoplysninger er registreret i matriklen i forbindelse ved oprindelig udstykning eller senere matrikulære arbejder. De kan suppleres med parternes oplysninger ved skelforretningen.

     

    Vurdering af hævd

    Landinspektøren vurderer, hvorvidt der er uoverensstemmelse mellem registreringerne i matriklen og de egentlige forhold i marken. Derefter kan landinspektøren vurdere om en af parterne har vundet hævd på et markareal, der oprindelig har tilhørt den anden part.

    Efter at landinspektøren har fastlagt skellets placering, vil denne forsøge at opnå et forlig mellem de uenige parter.

    Landinspektøren skriver en redegørelse over skelforretningen. Redegørelsen sendes til parterne, der derefter har 8 ugers frist til at godkende placeringen eller anlægge sag ved byretten.

    Hvis skellets placering godkendes, vil landinspektørens afsatte skel være endeligt gældende og blive registreret ved Geodatastyrelsen.

    Ved en retssag vil en dommer afsige kendelse om skellets placering. Indtil skellet er registreret, eller der er afsagt kendelse, er landinspektørens afgørelse foreløbigt gældende.

     

    Hvad koster en skelforretning?

    Det er ofte dyrt at få afgjort en skelforretning, fordi der er behov for grundige undersøgelser og opmålinger. Alene udgifter til landinspektørens arbejde kan udgøre 50- 70.000 kr.

    Det er dog muligt gennem de fleste private forsikringer, at få dækket udgifter til skelforretningen gennem retshjælpsdækning.

    Som udgangspunkt er det den part, der rekvirerer skelforretningen, der hæfter for omkostningerne til en skelforretning. Men hegnssynet kan foretage en omkostningsfordeling mellem parterne på opfordring om dette.

     

    Scroll to Top