Skelforretning

En skelforretning drejer sig om at fastlægge skellets placering mellem to naboejendomme, hvis naboerne er uenige om ejendomsgrænsens placering. En landinspektør kan først forsøge at fastlægge skellet og opnå accept til denne fastlæggelse fra begge naboer. Hvis en eller begge parter ikke accepterer skelfastlæggelsen, kan parterne bede en uvildig landinspektør om at afholde en såkaldt skelforretning. En skelforretning foregår ved at landinspektøren afmærker skellets placering i forhold til matrikelkortet. Derefter kan landinspektøren tage stilling til om skellet har flyttet sig på baggrund af hævd under ejendommens nuværende forhold og brug.

Hævd er en rettighed til et areal eller en grund, og man kan opnå brugshævd over en grund – eksempelvis rettighed til at benytte vej eller sti, eller ejendomsret, at man bliver ejer af området på baggrund af langvarig brug af området.

For at få hævd på en grund eller dele af en grund, kræves der at man har brugt området eller udøvet ejerrettigheder over området i en længere periode uden at ejeren har gjort indsigelser over brug eller udøvelse af ejerrettigheder.

For at opnå hævd, kræves der anvendelse af arealet på en periode over 20-50 år.

Vinder man hævd over et område, opnår man således rettigheder til at benytte arealet på samme vis, som man har gjort gennem hele perioden.

Skelforretningen skal udføres af en beskikket landinspektør og er en domstolslignende proces, der fastlægger ejendomsgrænsen mellem to ejendomme. Afgørelsen er bindende for grundejerne, men kan ankes til byretten. Der kan ikke anlægges retssag om skellets placering før en skelforretning er afgjort. Det vil sige at ved uenighed om skellets placering, skal der udføres en skelforretning, før parterne kan føre sagen i retten. Landinspektøren baserer sit arbejde på det juridiske grundlag fra Udstykningsloven, jf. Bekendtgørelse om skelforretninger.

Landinspektørens afgørelse grundlægges som udgangspunkt på basis af de oprindelige måleoplysninger. Matriklens oprindelige måleoplysninger udgør grundlaget for landinspektørens afgørelse. De oprindelige måleoplysninger er registreret i matriklen i forbindelse ved oprindelig udstykning eller senere matrikulære arbejder. De kan suppleres med parternes oplysninger ved skelforretningen.

Landinspektøren vurderer hvorvidt der er uoverensstemmelse mellem registreringerne i matriklen og de egentlige forhold i marken. Derefter kan landinspektøren vurdere om en af partner har vundet hævd på et markareal, der oprindelig har tilhørt den anden part.

Efter at landinspektøren har fastlagt skellets placering, vil han eller hun forsøge at opnå forlig mellem de uenige parter. Landinspektøren skriver en redegørelse over skelforretningen. Redegørelsen sendes til parterne, der derefter har 8 ugers frist til at godkende placeringen eller anlægge sag ved byretten. Hvis skellet placering godkendes, vil landinspektørens afsatte skel være endeligt gældende og blive registreret ved Geodatastyrelsen. Ved en retssag vil en dommer afsige kendelse om skellets placering. Indtil skellet er registreret eller der er afsagt kendelse, er landinspektørens afgørelse foreløbigt gældende.

Det er ofte dyrt at få afgjort en skelforretning, fordi der er behov for grundige undersøgelser og opmålinger. De fleste private forsikringer dækker udgifter til skelforretning gennem retshjælpsdækning. Det er rekvirenten, dvs. den part, der anmoder om en skelforretning, der hæfter for omkostninger til en skelforretning, men hegnssynet kan foretage en omkostningsfordeling mellem parterne på opfordring om dette.