Reglerne for skel
Hvis du planlægger at bygge på din grund eller ejendom, er det vigtigt, at du har styr på reglerne for skel. Skel regler er etableret for at sikre god naboskik og for at undgå konflikter mellem grundejere.
Der er både regler for, hvor højt og hvor tæt man må bygge på skel. Disse regler sikrer dine rettigheder, hvis din nabo eksempelvis bygger en garage eller anden tilbygning, der bliver placeret for tæt på din grund.
Her får du et overblik over de vigtigste skel regler:
- Hvor tæt må man bygge på skel?
- Hvad er kravet til afstand til skel?
- Hvor højt må man bygge på skel?
- Hvilke regler gælder for byggeri i skel?
Hvad er skel?
Et skel er grænsen mellem to ejendomme, som ofte er markeret med hegn, skelpæle eller betonpæle. Skellet er juridisk bindende og skal respekteres, når der bygges eller opstilles strukturer på en grund.
Detaljer om skel vil oftest fremgå på et matrikelkort. Men i nogle tilfælde kan oplysningerne være utydelige eller mangelfulde.
Hvis der er tvivl om skellets præcise placering, kan en landinspektør foretage en opmåling og markering af skellet. Denne markering vil efterfølgende være juridisk bindende.
Har du brug for at få konkret viden om, hvor skellet på din grund går, så kontakt os gerne for nærmere vejledning.
Regler for skelpæle
Skelpæle markerer grænsen mellem to ejendomme og må ikke flyttes, fjernes eller ændres uden tilladelse. Hvis en skelpæl mangler eller er beskadiget, skal du kontakte en autoriseret landinspektør, som kan genskabe skellets placering ud fra officielle data.
Kun en landinspektør kan foretage juridisk bindende skelafsætning. Det er desuden strafbart ifølge matrikelloven at ændre på skelpæle uden professionel involvering. Ved tvivl om skellets placering, anbefales det altid at søge professionel hjælp.
Regler for byggeri i skel
At bygge i skel kan give anledning til spørgsmål og udfordringer. Men ved at kende reglerne for byggeri i skel, og samtidig tage hensyn til naboer, kan du undgå konflikter.
Hvis du planlægger at bygge i skel, er der nogle konkrete regler, der skal overholdes. Eksempelvis at byggeriet skal leve op til reglerne for bebyggelsesprocenten.
Hvis du bygger et nyt skur, en ny carport eller lignende og dermed overstiger bebyggelsesprocenten for din grund, vil bygningen ikke være lovlig. Dette kan medføre, at kommunen kræver, at du selv betaler for at rive bygningen ned.
Da der ofte kan opstå tvivl, står vi klar til at tilbyde konkret rådgivning og vejledning, så dit byggeprojekt lever op til den gældende lovgivning.
Hvor tæt på skel må man bygge?
Et af de mest almindelige spørgsmål, når man overvejer et byggeri, drejer sig om afstanden til skel.
Ifølge Bygningsreglementet er standard kravet, at bygninger som boliger og garager skal placeres med mindst 2,5 meters afstand fra skel.
Der kan dog være undtagelser, afhængigt af:
Lokalplanen:
Kommunen kan have særlige regler, der tillader mindre afstand.
Byggeretligt skel:
Hvis naboen giver skriftlig tilladelse, kan du muligvis bygge tættere på skel, hvis kommunen godkender denne løsning.
Hvis du ikke overholder disse regler, kan det føre til klager og påbud om at ændre eller fjerne bygningen. Det er derfor en god idé at sørge for, at de gældende skelregler er overholdt inden byggeriet påbegyndes.
Se reglerne for byggeretligt skel.
Hvor højt må man bygge i skel?
Regler for større bygninger:
Boliger og større bygninger må ikke placeres i skel uden en dispensation. Der gælder en afstandszone, der betyder at større bygninger skal placeres med minimum 2,5 meter afstand til skel.
Bygningens højde må ikke overstige bygningens afstand til skel ganget med 1,4. Det vil i et tilfælde med 2,5 meters afstand, betyde en maksimal højde på 3,5 meter ved skelgrænsen.
Regler for mindre bygninger:
Når det gælder opførelse af mindre bygninger som eksempelvis et skur tæt på skel, er reglerne klare:
Mindre bygninger med en højde på maks. 2,5 meter må som udgangspunkt gerne placeres direkte i skel. Det er dog en forudsætning, at bygningen ikke generer naboens adgang til lys og luft.
Derudover må det samlede areal for skuret og øvrige småbygninger ikke overstige 50 m².
Det er vigtigt, at skuret ikke generer naboen. Derfor anbefales det at drøfte planerne med din nabo, inden du bygger, selvom det ikke er et krav.
Regler for skur i skel
Hvis du ønsker at opføre et skur tæt på skellet, er det vigtigt, at du er opmærksom på reglerne i Bygningsreglementets §1-47. Reglerne skelner mellem, om skuret er placeret mere eller mindre end 2,5 meter fra skel.
Det stiller nemlig forskellige krav afhængigt af afstanden. Overholder du ikke kravene, skal du søge om byggetilladelse hos kommunen.
Hvis skuret placeres mere end 2,5 meter fra skel, må højden maksimalt svare til 1,4 gange afstanden til skellet. Det må dog aldrig overstige 8,5 meter.
Derudover skal du sikre dig, at bebyggelsesprocenten for din grund ikke overskrides (30 % for parcelhusgrunde og 15 % for sommerhusgrunde).
Bygger du derimod et skur, mindre end 2,5 meter fra skel, gælder en række skærpede krav:
- Skuret må ikke overstige 2,5 meter i højde
- Den samlede længde af sider mod naboen må højst være 12 meter
- Der må ikke etableres vinduer eller døre mod naboskel.
- Du skal sørge for, at tagvand bliver på egen grund.
Overholder du ikke disse regler, er en byggetilladelse nødvendig, og sagsbehandlingstiden kan strække sig over flere uger.
Det er derfor altid en god idé at være opmærksom på kravene, inden du begynder med dit byggeri.
Skærpede regler for skur i skel i sommerhusområder
I sommerhusområder gælder der strengere regler for skel end ved almindelige parcelhusgrunde. Som udgangspunkt skal alle afstandskrav øges med 2,5 meter i forhold til parcelhusgrunde.
Det betyder bl.a., at afstanden til naboskel, som minimum skal være 5 meter. I bræmmen fra 2,5 til 5 meter fra skel, gælder der særlige regler, som skal overholdes.
Bygger du et skur i eller tæt på skel i sommerhusområder, gælder følgende krav:
- Ingen del af bygningen må inden for 2,5 meter fra skel være højere end 2,5 meter over terræn eller niveauplan.
- Den samlede længde af bygningens sider mod skel må ikke overstige 12 meter.
– Dette gælder uanset om der er tale om en eller flere små bygninger. Udhæng på over en halv meter medregnes i længden. - Der må ikke være vinduer, døre eller andre åbninger mod skel.
- Tagvand og tagrender skal holdes på egen grund.
Derudover skal byggeri i sommerhusområder altid udføres, så det lever op til krav om brandsikkerhed, sundhed og konstruktion.
I nogle tilfælde kan der derfor stilles krav om brandvægge eller særlige byggematerialer, afhængigt af placeringen i forhold til andre bygninger.
Selvom det ikke er et formelt krav, er det altid god naboskik at orientere naboen, inden byggeriet går i gang.
Regler for hegn og mur i skel
Hvis man ønsker at opsætte et højt hegn eller bygge en mur i skel, så skal projektet som regel godkendes af kommunen og ofte også af naboen.
Her gælder det, at:
- Muren eller hegnet må ikke være mere end 1,8 meter høj, medmindre andet er aftalt.
- Det må ikke være til gene for naboen, så drøft gerne planerne med naboen.
- Konstruktioner i skel skal også overholde brandtekniske krav. Dette er for at sikre, at en eventuel brand ikke spreder sig til andre ejendomme.
Hegn i skel har forskellige regler afhængig af, om der er tale om eget hegn eller et fælleshegn:
Et fælleshegn skal placeres præcist i skel og tydeligt markere grænsen mellem to grunde. Højden aftales med naboen.
Hvis I ikke kan blive enige, kan Hegnsynet fastsætte højden, som typisk vil være mellem 1,8 og 2 meter.
Et eget hegn skal derimod placeres langs skellet – ikke i selve skellet. Det må højst stå 1,75 meter fra skel og må ikke overstige en højde på 1,8 gange afstanden til naboskel.
Derudover må det ikke påvirke et eventuelt fælleshegn negativt.
Undgå konflikter med et godt naboskab
God naboskik spiller en stor rolle i, hvordan skelregler praktiseres. Ved at drøfte byggeplanerne med naboen, kan man undgå potentielle konflikter.
Det er aldrig rart at have en konflikt med naboen, så det er mest behageligt for begge parter, hvis en konflikt kan undgås.
Sådan kan du undgå konflikter:
- Informér naboen: Hvis du planlægger et byggeprojekt tæt på skel, er det altid en god ide at orientere naboen og eventuelt få deres skriftlige samtykke.
- Overhold lokalplanen: Tjek lokalplanen for dit område, for at sikre at du følger de specifikke regler.
- Undersøg grænserne: Få en landmåler til at udføre en præcis opmåling af skellet, og placer eventuelt skel markører, hvis der er tvivl om grænsens placering.
Det er altid en god idé, at få dokumentation på skrift. Især hvis der er tvivlsspørgsmål, men også i tilfælde af udskiftning i ejerkredsen af de omkringliggende ejendomme.
Har man fået skellet dokumenteret af en professionel, så er der mindre sandsynlighed for, at der senere kan opstå tvivl eller potentielle konflikter.
Særlige undtagelser og lokalplaner
Nogle kommuner har særlige undtagelser til de generelle regler. Eksempelvis kan nogle lokalplaner tillade mindre afstand til skel, eller der kan være regler for materialevalg og design. Derfor er det vigtigt, at du kontakter din kommune og sikrer, at dit byggeprojekt overholder alle gældende krav.
At være grundigt informeret kan spare dig for unødige omkostninger og forsinkelser.
Hos Landmålercompagniet kan vi også hjælpe dig med at indhente de fornødne informationer og konkrete lokalplaner.
Få konkret rådgivning hos os
Hos Landmålercompagniet kan vi hjælpe dig med at fastlægge og dokumentere alle detaljer omkring skellet på din ejendom.
Har du problemer med fastlæggelse af skel? Eller ønsker du at påbegynde et byggeri i nærheden af skel? Du er velkommen til at kontakte os for at få konkret vejledning.
Vi har stor erfaring inden for opmåling og fastlæggelse af skel, udarbejdelse af dokumentation, samt rådgivning om regler og krav.
