Regler om hævd

Hvad er hævd

Hævd er et retligt begreb, hvor en person kan opnå rettigheder til en ejendom eller et areal, uden at være den formelle ejer. Der kan opnås hævd, hvis man bruger ejendommen eller området igennem længere tid, uden at den rette ejer gør indsigelser.

Begrebet hævd er reguleret af tinglysningsloven og bygger på princippet om, at hvis en person udviser en adfærd, der kan sidestilles med ejerskab gennem en længere årrække, kan denne person efter bestemte betingelser blive den juridiske ejer af ejendommen eller området.

 

Betingelser for opnåelse af hævd

For at vinde hævd over ejendom skal du have brugt området eller udøvet ejerrettigheder over området  over et tidsrum på mellem 20-50 år uden at ejer har gjort indsigelser over brugen, og uden at der har været forudgående aftale om brugen af området. Vinder du hævd over et område, opnår du rettigheder at benytte arealet på samme vis som det er blevet benyttet forudgående. Brugsgrænser er dog ikke altid det samme som skel, og her kan være forskel i praksis.

Der kan opnås servituthævd og ejendomshævd. Ved servituthævd flyttes skellet ikke, men giver den hævdende begrænset ret til ejendommen - eks. ret til at færdes over ejendommen.

Servituthævden skal tinglyses for at opnå registrering, og derigennem beskyttelse over for senere godtroende erhververe af ejendom, hvor servituthævden gælder. Senere ejendomserhververe kan ellers modstride en uregistreret hævd.

Ved ejendomshævd får hævdende fuld ejendomsret over den del af ejendommen, som vedkommende har udøvet ejerrettigheder over. Dermed flyttes skellet og det nye skel registreres i Matrikelstyrelsen.

For at fastlægge om der er vundet hævd, skal du kontakte en landinspektør, der kan fastlægge, hvor det oprindelige skel har gået, og vurdere om der er vundet hævd på området.

Kort sagt betyder det at du skal opsøge en landinspektør for at få foretaget en skelforretning, hvor der kan blive afgjort om du/I har vundet hævd på et område. Som privatperson kan du ikke selv afgøre en skelforretning eller definere hvor skellet er placeret.

Landinspektørens afgørelse er baseret på basis af de oprindelige måleoplysninger. De kan suppleres med parternes oplysninger ved skelforretningen.

Landinspektøren vurderer, hvorvidt der er uoverensstemmelse mellem registreringerne i matriklen og de egentlige forhold i marken.

Derefter kan landinspektøren vurdere om en af parterne har vundet hævd på et markareal, der oprindelig har tilhørt den anden part.

 

Indgåelse af forlig

Efter at landinspektøren har fastlagt skellets placering, vil han eller hun forsøge at opnå forlig mellem de uenige parter og skrive en redegørelse over skelforretningen. Redegørelsen sendes til parterne, der derefter har 8 ugers frist til at godkende placeringen eller anlægge sag ved byretten.

Hvis skellet placering bliver godkendt, vil landinspektørens afsatte skel være endeligt gældende og blive registreret ved Geodatastyrelsen. Ved en retssag vil en dommer afsige kendelse om skellets placering. Indtil skellet er registreret eller der er afsagt kendelse, er landinspektørens afgørelse foreløbigt gældende.

For at vinde hævd er der nogle fastlagte betingelser, der skal være opfyldt. Disse regler er vigtige, da de afgør, om du kan opnå juridisk brugsret.

Først og fremmest skal du have brugt ejendommen eller arealet uafbrudt igennem længere tid. Det er som udgangspunkt defineret som mindst 20 år. Brugen skal have foregået åbenlyst for ejeren og må ikke have foregået i det skjulte.

Sidst men ikke mindst må ejeren ikke have gjort indsigelser imod brugen. Brugsretten må heller ikke have været aftalt på forhånd. Der må derfor ikke foreligge en aftale om brug af ejendommen eller arealet.

Som udgangspunkt kan der ikke vindes hævd over offentlige arealer og veje. Man kan derfor ikke tage en del af et offentligt areal i brug som sit eget, for at søge hævd over arealet 20 år efter.

 

Ejendomshævd

Ejendomshævd handler om at opnå ejerskab over en del af en ejendom, som man ikke i forvejen ejer. Det kan f.eks. være et hus eller en bygning man ikke selv ejer. Men det kan også være en del af en have, en privat vej eller en del af en grund, som man har brugt uafbrudt i 20 år eller mere.

Ejendomshævd adskiller sig fra andre typer hævd ved, at det drejer sig om retten til en fast ejendom. Hævd kan dog også omhandle andre rettigheder, såsom brugsret til et vejareal eller rettigheder knyttet til bygninger.

 

Hævd ved ejerskifte

Hævd er særligt vigtigt at være opmærksom på, i forbindelse med køb af fast ejendom. Når en ejendom skifter ejer, kan der opstå problemer i forhold til hævd, især hvis den nye ejer ikke er opmærksom på, at dele af ejendommen har været brugt af andre i mange år.

Køber du en ejendom, hvor dele af ejendommen har været brugt af en anden end den tidligere ejer uden indsigelse af ejer, så kan vedkommende gøre krav på hævd, selvom ejendommen har fået ny ejer.

Det er dog vigtigt at få professionel rådgivning, da hver sag om hævd kan være kompleks og afhænge af de konkrete omstændigheder.

Har du opnået hævd, er det vigtigt at få ændringen tinglyst inden ejerskifte. Er ændringen ikke tinglyst, kan det ikke bevises, at der er vundet hævd, og der kan således opstå uenigheder om arealets retmæssige ejer.

 

Hævd ved skel

Hævd kan også være aktuelt i forbindelse med opgørelse af skel. Der kan opstå situationer, hvor et hegn eller en hæk har ændret placering som følge af naturlige forandringer over tid.

I sådanne tilfælde kan det være relevant at opnå hævd på jordstykket mellem matriklens officielle grænse og den nuværende placering af hækken eller hegnet.

Det kan også være, at du igennem længere tid har benyttet et stykke af naboens grund. For eksempel, hvis der har været tvivl om, hvor skellet præcist går, og så kan du muligvis vinde hævd over området.

Kan du blive enig med naboen om brugsretten, kan en landinspektør nemt få det registreret på din matrikel. Hvis du og din nabo ikke kan nå til enighed, kan vi assistere dig med at igangsætte processen for at fastslå, hvem der kan opnå hævd.

Hævd ved skel er en af de mest almindelige former for hævd, da skellet ofte giver anledning til nabostridigheder. Det ses ofte, at naboer, især i landområder, bliver uenige om, hvor skellet er placeret. Hvis en strid ikke kan afgøres ved almindelig forhandling, tilkaldes en landmåler for at opgøre præcist, hvor skellet ligger.

Ofte viser det sig, at den ene nabo ejer jorden, men den anden nabo har måske brugt den i 20 år. Så vil denne have mulighed for at vinde hævd, da naboen ikke tidligere har gjort indsigelser. Dette kan også være aktuelt i forbindelse med hævd ved ejerskifte.

 

Ophævelse af hævd

Ophævelse af hævd kan ske på flere måder. Ønsker man at forhindre uretmæssig brug af et område, så kan man tage sagen i retten for at få brugsretten stadfæstet og derefter forhindret.

Drejer det sig om et udendørs areal, kan man opsætte et fysisk hegn eller anden forhindring, der fysisk forhindrer uvedkommende i at bruge arealet.

 

Rådgivning i forbindelse med hævd

Har du behov for rådgivning i forbindelse med opstart af en proces om hævd, er du velkommen til at kontakte os for professionel vejledning i din sag.

Uanset om du har indledende spørgsmål eller allerede er i gang med en sag, står vi klar til at sikre, at processen håndteres korrekt fra start til slut.