Regler for bebyggelsesprocent

Bebyggelsesprocent regler

Hvad er bebyggelsesprocent?

Bebyggelsesprocenten angiver, hvor meget der maksimalt må opføres af bebyggelse i forhold til grundens samlede areal.

Når bebyggelsesprocenten skal beregnes, skal samtlige bygninger der er beliggende på grunden medregnes, og hele deres areal indgår i opgørelsen. Der findes dog i visse tilfælde undtagelser, hvilket typisk vil fremgå af den gældende lokal- og kommuneplan for området.

Alle grunde i Danmark har en bebyggelsesprocent. Det er uanfægtet om der er tale om grunde, der bruges til erhverv eller til private formål.

Dette er nødvendigt for at regulere forskellige områders bygningstæthed, så der tages højde for friarealer i tætbebyggede områder og værnes om naturen i de landlige og kystnære områder.

    Jeg er

    Hvorfor er bebyggelsesprocenten vigtig?

    I flere sammenhænge kan det være relevant, at kende en grunds bebyggelsesprocent. Det gælder især, når det kommer til planlægning og udvikling af den eller de ejendomme, der hører til grunden.

    Går du eksempelvis med overvejelser om ombygning, tilbygning eller renovering af en grunds eksisterende bygninger. Eller står du overfor at investere i en grund, hvor bebyggelsesprocentens størrelse kan være udslagsgivende for fremtidsperspektiverne?

    Bebyggelsesprocenten varierer afhængigt af, om en grund er beliggende i en byzone, landzone eller et sommerhusområde. Med vores ekspertise får du et klart overblik over de gældende regler og regulativer, så du kan starte dit projekt på et solidt fundament.

     

    Hvor meget må man bygge på sin grund?

    Typisk er bebyggelsesprocenten normalt 30 procent for parcelhus og villaer. For rækkehuse og dobbelthuse gælder 40%, mens det kun er 15 procent i sommerhusområder. Når det kommer til etagebyggeri er procenten på 60%

    Det er altid en god idé at undersøge, hvor meget du må bygge på en grund, du enten allerede ejer eller overvejer at købe.

    Uanset om du bygger nyt eller laver en tilbygning, er det dit ansvar, at grundens bebyggelsesprocent bliver overholdt. Hvis procentsatsen overskrides, kan den pågældende kommune nemlig kræve, at du nedriver alt det byggeri, der overskrider den tilladte grænse.

    En af de helt store faldgruber er etagebyggeri, hvor hele bygningens antal kvadratmeter skal medregnes. Dette er også, selv om bygningens grundplan ikke overskrider den tilladte procentsats.

    Tinglyste servitutter på ejendommen kan også have indflydelse på, hvor meget der må opføres på grunden. Derfor er det vigtigt, at man har styr på en række juridiske og planmæssige forhold, inden projektet igangsættes.

    For at sikre, at dit byggeprojekt indledes på et korrekt og solidt grundlag, anbefales det, at du får rådgivning fra en landinspektør.

    Bebyggelsesprocent sommerhus

    Byggeri i by, på land og i sommerhusområder

    En væsentlig faktor at overveje, inden du påbegynder dit bygge- eller investeringsprojekt, er hvilket område grunden er beliggende i. Det har nemlig stor betydning for bebyggelsesprocenten, hvorvidt grunden er placeret i en byzone, landzone eller et sommerhusområde.

    I byzoner er bebyggelsesprocenten ofte højere end i både landzoner og sommerhusområder. Dette skyldes blandt andet, at byggegrunde i byområder – særligt dem, der anvendes til lejlighedsbebyggelse – skal kunne rumme flere beboere på et begrænset areal. En højere bebyggelsesprocent sikrer, at boligerne får en passende størrelse og funktionalitet.

    I landzoner er bebyggelsesprocenten typisk lavere end i byzoner, men da grundene her ofte er større, udgør denne begrænsning sjældent et væsentligt problem.

    Omvendt er bebyggelsesprocenten i sommerhusområder som regel lavere end i byzoner. Dette skyldes primært hensynet til den omkringliggende natur, som ofte er en væsentlig del af områdets karakter, samt ønsket om at bevare sommerhusenes rekreative funktion uden for tæt bebyggelse.

     

    Få hjælp fra Landmålercompagniet

    Overvejer du at investere i en grund til erhvervsbyggeri, eller drømmer du om at renovere eller opføre en ny bolig – enten på landet eller i et bynært parcelhuskvarter? I så fald er det afgørende at have kendskab til grundens bebyggelsesprocent.

    De mange regler og regulativer på området kan dog være komplekse og tidskrævende at navigere i. For at sikre en smidig proces og et vellykket projekt, er det derfor en god idé at søge rådgivning hos en erfaren landinspektør, der kan give et helhedsorienteret overblik over alle relevante forhold.

    Hos Landmålercompagniet tilbyder vi vores landsdækkende service til både erhvervsdrivende og private. Du kan ganske uforpligtende booke et møde, hvor vi kan få en snak om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

    Scroll to Top